Sitemap for www.selma3.dk Motorbåden Selma III
Motorbåden Selma III

Reparation af ruf og fordæk

Forkanten afmonteret

Så er turen kommet til ruffet, og jeg har besluttet mig for at give det en grundig renovering. Forkanten skal jo som planlagt have de runde hjørner igen, og da ruftaget er sunket ca. 1,5 cm der hvor masten står og alligevel skal renskrabes nedenunder, har jeg bestemt mig for at skifte hele taget ud - eller næsten, for det der går ind under forkanten af styrehuset kan jeg ikke sådan lige udskifte.

 

Jeg har nu afmonteret det meste af forkant, sider og skandæk på den forreste meter, og der skal skiftes en smule nedenunder. Jeg er nødt til at skifte den yderste teakstav i begge sider for at få dækket til at passe rundt om de nye hjørner. Taget afmonterer jeg som det næste, det er planen at skare det over den agterste bjælke lige foran styrehuset. Brædderne er 72 x 16 mm fyr som er bejdset en smule for at ligne mahogni, og jeg laver det nye tag i samme materiale. Dog har jeg tænkt mig at lægge 4 mm krydsfiner ovenpå og slutte af med et lag glasfiber. Ruffet kan godt trænge til en forstærkning. De 2 hele bjælker i kahytten skal have lamineret ca. 1,5 cm ovenpå for at komme til at passe.

 

21. september 2008:

Efter en uge hvor jeg har haft en ordentlig gang influenza, og en weekend med 80 års fødselsdag lørdag og børnefødselsdag søndag, er det ikke meget der er sket med båden. Men jeg har dog nået at få afmonteret hele ruftaget, så nu er den destruktive fase ovre. Det ser godt nok lidt vildt ud, men da jeg alligevel skulle skrabe lakken af brædderne i taget er det meget nemmere at skrotte dem og lakere de nye inden jeg monterer dem. De gamle var også noget medtaget af fugt. Det giver også god plads og lys til at renovere siderne indvendigt, og jeg regner med at lakere det hele færdigt indvendigt inden jeg monterer taget igen.

 

De første brædder er afmonteret
 
Så er den ene side afmonteret
 
Det var det - så er hele taget afmonteret
 
Taget er sunket ca. 1,5 cm
26. oktober 2008:

Ak, så er det igen vintertid, og i den sidste måned er det desværre ikke blevet til særlig megen fremgang i projektet. Jeg har haft meget travlt på arbejdet, og vi har haft en del at rende til i weekenderne. Men jeg har da fået bjælkerne rettet op og smurt med D1, så de er klar til at smøre med D2 - jeg gør det sammen med brædderne til ruftaget. Det var ret nemt at lave, jeg limede nogle

Bjælker rettet op

lister ovenpå, lagde bjælkene på plads i båden og mærkede dem af ved at slibe nogle punkter ned efter en retteskinne lagt hen over skotterne. Derefter var det nemt at mærke kurven op med en trækstok.

 

Jeg har også fået lavet det indvendige færdig der hvor forkant og sider skal skrues fast. Jeg har lavet det i Keruing, det er nemt at arbejde med, holdbart og desuden billigt. Lige nu er jeg i gang med at tilpasse sider og forkant, hvilket jeg regner med at have monteret i løbet af næste uge.

 

2. november 2008:

For en gangs skyld er tingene gået nogenlunde efter planen - i denne weekend fik jeg lavet noget og jeg er nu næsten færdig med at montere sider og forkant samt genetablere de runde hjørner. Hjørnerne har jeg limet sammen af 2 stykker træ, så de var faktisk nemme at lave. De bliver limet i med epoxy, så mon ikke de holder. Når limen er tør og hjørnerne er slebet, mangler jeg blot at finpudse indvendigt og runde kanterne, så man ikke slår sig mere end højst nødvendigt når man knalder hovedet i kanten...

 

5. november 2008:

Så er sider, forkant og runde hjørner færdige. Det har pyntet rigtig meget på linierne, det passer noget bedre til båden. Det næste bliver skandæk og de 2 teakstave der mangler i siderne.

 

30. november 2008:

Jeg er næsten færdig med fordækket, jeg mangler kun at slibe skandækket i styrbord side og rense fugerne i dækket i styrbord side. Bagbord side er renset - et værre hestearbejde!

 

Det er for koldt til at arbejde i teltet lige nu. Epoxyen skal have mere end 5 grader for at hærde ordentligt, så jeg er gået ind i garagen for at lave løsdelene. Lige nu arbejder jeg med skylightet.

 

Det færdige fordæk
23. december 2008:

Vejret har artet sig nogenlunde de sidste dage, men da december er en måned med travlhed i EDB-branchen, er det ikke det store fremskridt der er sket. Men nu er fordækket helt færdigt, dvs. det mangler kun at blive fuget, og reparationen af skandækket er dermed også fuldført.

 

Det næste bliver kahytten indvendigt samt nyt ruftag, og jeg regner med at give den en skalle her i julen.

 

15. februar 2009:

Det er ikke blevet til ret meget siden jul, det har været for koldt til at arbejde i teltet, og jeg har haft en hulens bøvl med maven - øv!

 

Nye brædder til ruftaget

Men jeg har da fået skåret alle brædder op til det nye ruftag, høvlet og fræset dem samt smurt dem med D1 og D2. Jeg valgte, af hensyn til holdbarheden, at lave det i lærk i stedet for fyr. Det er måske knap så pænt, men skidt med det - de ser nu meget godt ud alligevel. Så nu mangler jeg blot lidt varmere vejr, så jeg kan få kahytten lakeret indvendig.

 

6. april 2009:

Nu er jeg endelig kommet så langt at jeg kan lægge det nye tag på ruffet. Kahytten er lakeret færdig indvendigt, og brædderne måtte have et par lag Epifanes lak med bejdse i, de var blevet for lyse.

Nye brædder på ruffet

 

Det er ikke helt nemt at få pænt, for de gamle brædder er ikke nøjagtig lige brede, og desuden sidder de med en smule afstand. Heldigvis bliver de jo kun synlige fra undersiden, og der ser man ikke mindre unøjagtigheder.

 

13. april 2009:

Det var den påske, men jeg har fået lavet en masse. Jeg er færdig med ruftaget, der mangler nu blot kantlisterne. Ruftagets konstruktion er ikke helt heldig, der mangler indskud imellem bjælkerne rundt om skylightet til at fordele belastningen med, men jeg tror at de er undladt for pladsens skyld. Jeg har ladet

Masonitten er limet på - der mangler kun kantlister

det være på den måde, og forstærket taget ved at lime lister i revnerne imellem brædderne rundt om skylightet.

 

Jeg har valgt at lægge oliehærdet masonit på i stedet for glasfiber, som jeg helst helt vil undgå. Jeg har limet masonitten fast med Tec 7, men i alle kanter og samlinger er de yderste 5 cm limet med epoxy. Under alle samlinger er der limet lister i revnerne, så det skal nok blive tæt. Listerne bliver limet på med epoxy og proppet, så der ikke kommer vand ind.'

 

23. april 2009:

Jeg er nu næsten færdig med at montere kantlisterne rundt om

Hjørnet på ruffet

ruffet. Det var et større stykke arbejde at lave den, især hjørnerne var noge pilleri. Men det blevet helt fint., og nu manger jeg blot at proppe og slibe samt at spartle ruftaget en smule, så er jeg færdig. Jeg er nu begyndt på at reparere agterruffet - du kan se mere om det her.

 

6. maj 2009:

Så er listerne proppet og slebet, nu mangler jeg blot at spartle taget.

 

17. maj 2009:

Jeg er i gang med at montere skylight og håndlister samt

Skridsikre felter på min gamle båd Lelani

doradeventilen. Det er nødvendigt for at kumme mærke op til de felter som skal gøres skridsikre. Jeg har tænkt mig at gøre lige som jeg gjorde på min gamle båd - drysse sand i grunderen og male ovenpå. Det virker rigtig godt, på billeder her ved siden af ses resultatet. Det bliver dog knapt så groft denne gang.

 

 

 

 

 

 

 

Lister pålimet den forreste af de bjælker som skal rettes op De andre bjælker renset af og smurt med D1 Det bliver ikke meget at se med listerne Fastgørelse til rufsiderne lavet i Keruing Den skrå liste under dækket er limet fast Rundingen starter ca. 5 cm inde
Klik på et billede for at se alle 73 billeder
Motorbåden Selma III  •  Hjemhavn: Ribe  •  Tlf.: +45 75173059  •  
Medlem af DFÆL Logo Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Vinter 2006 - 2007
Restaurering 2007 - 2010
Årene 2010 - 2017
Renovering 2017-2019
Vinter 2019 - 2020
Tips & erfaringer
Select english language